Vrede Half-Life-fans ødelægger Dota 2's rating på Steam

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2017-08-30

De fleste har efterhånden opgivet håbet om en ægte efterfølger til Half-Life 2, efter at spillets udvikler, Valve, begyndte at fokusere mere på at drive en spiltjeneste end at producere spil, men spillets fans er begyndt at tage nye metoder i brug for at straffe spillets udvikler.

Før PlayerUnknown's Battlegrounds indtog på førstepladsen lå Dota 2 solidt på tronen, og fans af det førnævnte skydespil har fornemmelsen af at det er det populære MOBA-spil der er skyld i at de aldrig får mulighed for at spille Half-Life 3.

Dette har fans'ne valgt at straffe udvikleren ved at give Dota 2 dårlige anmeldelser på Steam. Dota 2 har normalt haft en status som "positivt modtaget" af brugerne, men er nu i en "blandet" status, der hverken heller til godt eller dårligt, men derimod blot middelmådigt. Læser man mange af de nyeste anmeldelser er det dog tydeligt at se, at det er Half-Life-fans der ødelægger spillets rating:

"goodbye, mr. freeman"

"Half-Life died for this."

"What has valve against number 3. All games stop at 2.
Valve please give us the next Half-Life, call it like you want!"

"Half Life 3 died for this mouse click steal my wallet for skins crap! get ur♥♥♥♥♥♥together valve"

"RIP HL3 WILL BE NEVER RELEASE RIP"

Dota 2 udkom i 2013, og er det sidstudviklede spil fra Valve, og spillet Artifact, der er en blanding af Dota 2 og Hearthstone: Heroes of Warcraft, er sat til udgivelse i år, og det er formentligt der den vrede reaktion kommer fra.

Half-Life 2-historien endte i en cliffhanger med Half-Life 2: Episode Two tilbage i 2007, og de fleste fans har nærmest opgivet en afslutning på historien.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage