For nylig kunne vi bringe en nyhed, der gik ud på at butikskæden Target angiveligvis havde lækket et nyt Bethesda-projekt baseret på den populære tv-serie, Game of Thrones. Dette var der mange der reagerede positivt på, men i dag må vi vende tilbage med skuffende nyheder - spillet findes ikke.
En ny, kort meddelelse bekræfter Target, at fejlen er på deres kappe, og at produktet ikke rigtig findes:
"This is not a real product - we're sorry for any confusion."
Det er naturligvis ærgerligt, og nu tyder alt på at produktet så sandelig ikke er i støbeskeen. Det virker fortsat dog som et mærkeligt sammentræf, synes vi. Hvad tror du?