Lawbreakers har siden udgivelsen i starten af måneden haft en hård kamp med at have en aktiv spillerbase, og det ser ud til at kampen bliver hårdere fra dag til dag.
Da spillet udkom var der 3.000 aktive spillere, men nu, 22 dage efter, er der kun blevet registreret 364 aktive spillere indenfor de sidste 24 timer i skrivende stund, hvis man kigger på Steamcharts, hvilket ikke er optimalt for et onlinebaseret skydespil. På spillets Steam-side er der hovedsageligt kun positive anmeldelser, da 86% ud af 2,689 anmeldelser er positive.
Lawbreakers er også tilgængeligt på PlayStation 4, men der er ikke mulighed for at se hvor stor spillerbasen er her.