Destiny Companion-applikation opdateres til brug af Destiny 2

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2017-09-01

Destiny 2 udkommer om under en uge, og nu kan du allerede forberede dig på spillet ved at hente den såkaldte Destiny Companion-applikation, der er tilgængelig på Android og iOS. Applikationen vil være fuld funktionel med Destiny 2, men det bliver på bekostning af at understøttelsen af det forrige spil i serien fuldstændigt bliver skrottet i applikationen.

Applikationen giver dig mulighed for at læse om spillet, samt chatte med din klan via via mobiltelefonen. Du kan også se den progression i spillet, og du har også mulighed for at søge medlemmer til dit Fireteam, ligesom det også var tilfældet med Destiny.

Destiny's API-koder, der gør det muligt at se spillets indhold i applikationer såsom denne, er offentligt tilgængelige, så det er muligt for fællesskabet at lave sine egne applikationer, der stadig vil gøre det muligt for Destiny-spillere at kunne holde styr på deres karakterer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage