Vi vidste allerede at eSportsspillere og professionelle streamere godt kunne gå hen og tjene en pæn slat penge, men det her kom bag på selv os.
Endgadget skriver nemlig, at den amerikanske Overwatch-spiller Jay "Sinatraa" Won har underskrevet kontrakt, der giver ham en årlig løn på $150.000, altså lidt over 936.000 kroner. Hans mor skulle være med til at underskrive kontrakten da Won endnu ikke er myndig.
Både NRG Esports og Cloud9 var på jagt efter dette unge talent, men til sidst vandt NRG. Lønnen er over $100.000 mere end mindstelønnen i Blizzards Overwatch-liga, og ligaen giver desuden pension og sygeforsikring. Derudover er der naturligvis bonusser forbundet med at vinde turneringer.