Michael Pachter er ikke altid den mest troværdige analytiker på internettet, men det holder ham ikke tilbage når det kommer til at komme med nye vurderinger omkring spilmarkedet.
Denne gang lufter han sin vurdering omkring salget af Microsoft's kommende Xbox One X, der udkommer om små to måneder. Pacther vurderer nemlig, at One X kun når at sælge godt og vel én million enheder, noget som han mener ikke er nogen "stor" succes.
På Twitter skriver Pacther:
"My estimate is 1 million global units at holiday. Don't "want" it to fail, think that is the right number. 1 million is not a huge success"
Dette har vakt meget opmærksomhed på de sociale medier, da én million solgte Xbox One X-enheder på lidt over en halvanden måned ellers lyder ganske fornuftigt, når man samtidigt tænker på, at maskinen er målrettet vendt mod dedikerede entusiaster, der skal punge 3.999 kroner i maskinen.
Tror du, at det er realistisk at Microsoft får solgt én million One X-enheder før årets udgang, og i så fald - ville det være en succes eller en fiasko for Microsoft?