Som regel forholder det sig sådan, at Rockstar Games ikke behøver den store pressebevågenhed eller markedsføring omkring deres titler, for de kan faktisk markedsføre sig selv. Grand Theft Auto V fik eksempelvis meget få trailere, og der var kun få preview-ture tilbudt til pressen. Noget tyder dog på, at de ønsker at vide lidt om Red Dead Redemption 2's popularitet, for åbenbart har de sat gang i en rundspørge blandt forbrugere.
En bruger på Reddit blev nemlig spurgt om at deltage i en Google-rundspørge, sandsynligvis igangsat af enten Rockstar eller Take-Two, der spørger ind til forbrugerens kendskab til spillet med spørgsmål som dette:
"How much communication have you seen or heard about Red Dead Redemption 2?"
Mon de ønsker at skrue lidt mere op for varmen på markedsføringen? Hvad tror du?