Hukommelse er lidt af en problematik på Nintendo Switch, for har du ikke købt et stort MicroSD-kort til din konsol, så har du ikke meget plads at give af. Heldigvis er filstørrelserne, om ikke andet i Nintendos egne titler, ikke synderligt store, og denne tendens kan vi glædeligt rapportere også gælder for det kommende Super Mario Odyssey.
Spillet er nemlig blevet oprettet på den japanske Nintendo-side, og her fremgår det at spillet fylder bare 5.7GB, altså burde det være overkommeligt for enhver Switch-ejer.
Spillet udkommer d. 27 oktober, og så er spørgsmålet jo bare - skal du have det?