En ny Overwatch-opdatering har ændret på hvordan Blizzard straffer folk der ikke kan opføre sig ordentligt online. Hvis en bruger har dårligt omdømme vil det ikke være muligt for dem at kunne kommunikere gennem mikrofonen når der spilles kampe.
Det vil selvfølgeligt stadig være muligt at snakke med sine venner i lukkede grupper, men ens stemme er altså bandlyst når der spilles socialt med andre mennesker. Førhen var brugere med dårligt omdømme låst til at spille sammen med andre spillere med samme mærkat, men dette ændres, så alle kan spille sammen, med den ændring at folk med et dårligt ry nu ikke længere vil kunne snakke socialt.
Xbox Live-systemet er dog førhen blevet kritiseret for ikke at være godt nok, da mange brugere har rapporteret misbrug at systemet. Nogle mener, at de har fået dårlige anmeldelser i forskellige spil på grund af at de har været bedre end deres modstandere, men om dette så er sandt, eller om der er tale om et postulat må være op til den enkelte at vurdere.
Vi synes dog at det lyder ganske fornuftigt, at folk der ikke kan styre mundtøjet stadig har mulighed for at spille med andre spillere, blot med mundkurv på. Hvad synes du?