De tekniske guruer hos Digital Foundry har fået fingrende i Super Mario Odyssey, og efter længere tids analysering er de klar til at fortælle om de tekniske aspekter bag spillet. Da spillet blev fremvist til E3 var opløsningen 720p, men Nintendo har formået at få boostet opløsningen op til 900p i standeren, mens håndholdte spillere stadig bør forvente 720p.
Nintendo satser altid på en høj billedhastighed hvis det er muligt, og Super Mario Odyssey er her heller ingen undtagelse, da spillet kører med 60 billeder i sekundet uanset om du har den håndholdt eller siddende i standeren. Den håndholdte udgaves høje billedhastighed har dog en lille pris, da det går ud over grafiske effekter, der dog i forvejen ikke ville være tydelige på den lille skærm.
Se Digital Foundry's video her.
Super Mario Odyssey udkommer eksklusivt til Switch den 27 oktober.