Bluehole bringer PUBG til PlayStation 4 efter Xbox One-udgivelsen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-10-02

Ved årets E3-messe afslørede Microsoft og Bluehole Studio, at PlayerUnknown's Battlegrounds vil ankomme på Xbox One (med Xbox One X-forbedringer) senere på året, og lige siden denne annoncering har der hersket usikkerhed om hvorvidt spillet overhovedet ankommer på PlayStation 4, særligt efter Microsoft afslørede at de ville udgive spillet på deres konsol.

Men, nu lader der endelig til at være en bekræftelse af at spillet vil ankomme på Sonys konsol en gang efter Xbox One-udgivelsen.

Denne bekræftelse kommer via et interview med Bloomberg, hvor Bluehole-medejer og stifter, Chang Byung-gyu, sagde, at de faktisk snakker med alle store spilfirmaer om at bringe PlayerUnknown's Battlegrounds til det bredere publikum, men at forhandlingerne med Sony virkelig er undervejs.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage