Henover weekenden kunne PC-ejere prøve Call of Duty: WWII, men desværre for de mange spillere var betaen allerede på kort tid plaget af snydere. Man skal selvfølgeligt altid tage det med et gran salt når nogle anklages for at snyde, for der findes spillere der er overraskende gode - men denne gang ser det altså ud til at anklagen er god nok.
På Steam's forum har man også diskuteret problemet, og med tydelige beviser som denne video er det klart at se, at der er et problem der hurtigt skal løses.
Prøvede du betaen i weekenden, og oplevede du nogle snydere?