Call of Duty-serien har længe været populær, men med forgængeren Call of Duty: Infinite Warfare, der udkom sidste år, så det ud til at seriens sejrsgang langsomt var ved at forsvinde. Der skulle en drastisk løsning på bordet, hvilket endte med at blive en reboot af serien, der nu går tilbage til den samme æra som det første spil fra 2003.
I løbet af denne weekend havde det kommende Call of Duty: WWII en åben beta på PC, og under perioden var der 84,000 spillere der prøvede det nye spil i serien. Til sammenligning havde Call of Duty: Infinite Warfare 15,000 aktive spillere ved dets udgivelse. Selvom en åben beta ikke er det samme som salgstal, så viser det alligevel at der er en stor interesse for det kommende spil.