Butikskæde lækker Horizon: Zero Dawn - Game of the Year Edition

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-10-04

Som regel plejer store spil at skulle modtage en del udvidelser før udvikleren og udgiveren vælger at samle det hele i én pakke, og genudgive det som en Game of the Year-udgave. Noget kunne dog tyde på, at Guerrilla Games har i sinde at gøre det lidt hurtigere end det.

For nylig offentliggjorde butikskæden Play-Asia nemlig en Game of the Year-udgave af Horizon: Zero Dawn, som ifølge kæden udkommer d. 5 december, altså kort efter udgivelsen af The Frozen Wastes-udvidelsen, der lander i næste måned.

Spillet er sidenhen blevet fjernet, men hverken Sony eller Guerrilla har bekræftet autenciteten, så tag rygtet med et gran salt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage