Star Wars Battlefront II får mindre men hyppigere opdateringer

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-10-06

En af de ting som det originale Star Wars Battlefront blev kritiseret for, var at spillet simpelthen manglede indhold, og at spillerne skulle vente meget længe på at kunne betale for større udvidelser, der tilføjede baner, helte og grej.

Men, vi har vidst i noget tid at alt indhold udgivet efter lanceringen bliver gratis til Star Wars Battlefront II, men nu ved vi at dette indhold bliver i mindre pakker, der udgives i hurtigere intervaller.

Denne nyhed kommer fra spillets Level Designer, der for nylig svarede på spørgsmål fra fans via Reddit:

"It won't be the same as Battlefield 1 for sure. There will be much more but smaller content updates etc. Hopefully it will feel like there's more stuff going on - on a regular basis rather than waiting months for another huge content drop."

Hvad synes du om denne tilgang?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage