Beta-testen for Star Wars Battlefront II er nu overstået, og igennem hele weekenden har spillere verden over kunne dykke ned i EA's kommende skydespil, og selvom mange er ganske tilfredse, så er der alligevel nogen der er bekymrede over introduktionen af mikrotransaktioner, og hvordan de kommer til at påvirke den samlede oplevelse.
Én rapport er dukket op fra GameRevolution, som har påpeget at der er kasser (loot boxes) i spillet der lader til at belønne spillere med Star Cards, valuta og grej der bruges til at skabe bedre våben. Med andre ord påvirker disse kasser og deres indhold spillets balance, hvorimod spil som Overwatch kun belønner med kosmetiske ting.
Disse kasser kan købes for rigtige penge, og disse ting kombineret lader til at foreslå, at de spillere der bruger flest penge, får de bedste og sjældneste Star Cards hurtigst.
Er du bekymret over dette?