Det er op til udviklerne at afgøre hvordan 4K-opdateringer håndteres på Xbox One X

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-10-10

Xbox One X, og naturligvis også PlayStation 4 Pro, introducerer en ny udfordring for spiludviklere - nemlig at spil skal kunne skalere på tværs af platforme med forskellige mængder hestekræfter. Dette løses af begge parter for det meste med en opdatering, der hentes og aktiverer en række aktiver.

På Xbox One X ønsker Microsoft dog ikke at diktere præcis hvordan denne proces skal foregå, eller hvordan udviklerne skal forbedre deres spil på platformen. Det er op til dem selv.

For nylig udtalte Xbox' Mike Ybarra sig om deres strategi via Twitter, og her fortæller han at det sågar er muligt for udviklere at gøre opdateringerne helt valgfrie.

Ansvaret ligger i udviklernes hænder, og Microsoft bestemmer ikke hvordan de skal tilgå udviklingen på Xbox One X. Hvad synes du om denne strategi?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage