Tekken-serien kom endelig tilbage i fuld form i 2017 i form af Tekken 7, og med tonsvis af rosende anmeldelser, så er det vist ikke så mærkeligt at forbrugerne også har vist deres støtte i butikkerne.
For nylig blev Tekken-seriens fader, Katsuhiro Harada, spurgt via Twitter præcis hvor mange eksemplarer der er blevet solgt af spillet, og her svarede han ganske hurtigt og kontant:
"Over 2 million now (2017 June to September)."
To millioner eksemplarer fra juni til september må siges at være helt i orden, og Bandai Namco er i fuld gang med at tilføje mere indhold.