I midten af august måned kom det frem at det populære Battle Royale-spil PlayerUnknown's Battlegrounds havde på rekordtid solgt 7 millioner eksemplarer, og på blot to måneder har udvikleren nået at fordoble salget. SteamSpy er en database der viser hvor mange der ejer spillet, og dette tal lyder nu på 15.683.386 Steam-kontoer.
Bluehole Studio og Microsoft arbejder lige nu på en Xbox One-udgave af spillet, og der snakkes om en PlayStation 4-udgivelse senere.