Shadow of the Colossus Remake får "Mature"-aldersmærkning i Australien

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-10-14

Shadow of the Colossus Remake tog verden med storm da det blev afsløret under Sonys pressekonference ved E3, og for nylig fik vi da også en ny trailer fra spillet ved Tokyo Game Show. Dog er der en konstant bekymring om at Bluepoint Games laver lidt for meget om ved mesterværket. Noget tyder dog på, at konteksten forbliver intakt.

Den australske aldermærkningsenhed har nemlig givet spillet en "Mature"-mærkning, som ifølge PlayStation Lifestyle er identisk med den enheden gav den originale PlayStation 2-udgave.

Dette er ikke en konkret bekræftelse af at spillet ikke ændres, men i det mindste lader historien ikke til at blive gjort mere tilgængelig.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage