Ugens Site: CS-League

GameReactors egen CS-League fik startskuddet for over 1300 Halflife Counterstrike spillere verden over her d. 1 december. Vi kigger lidt nærmere på, hvad denne nye og kraftfulde liga kan byde på for både spillere og den nysgerrige betragter.
Tekst: Kristian West
Publiceret 1999-12-06

GameReactor har kæmpet hårdt for at få verdens første fungerende og brugervenlige/interaktive liga op at køre for alle Counterstrike fans´ene derude i verden. 158 klaner, og deres over 1300 spillere har d.1 december taget hul på et par måneders intense holdkampe imod hinanden på baner, som de selv har udvalgt fra dem som er tilgængelige igennem dette MOD (modification/tilbygning) til 3D action spillet Halflife til PC´en.

CS-Leagues forside, med daglige nyheder, og nem navigation imellem sitets punkterSpillerne i GameReactor´s CS-League (vores URL hedder nu også www.cs-league.net) har med websiden og dens dertilhørende IRC chat kanal, messageboard, tagwall og detaljerige spiller/klan database, de bedste forudsætninger for at spille dette spil, i den sjove og svedige konkurrence det nu er, at finde den bedste klan - de spillere, som er bedst sammen i de gidsel- og bombedramaer, der spiller sig ud på Counterstrike´s mangfoldige Maps.

AbZero er en engelsk deltager fra klanen SV, og på hans klans side kan du se om han er online i icq trackeren, se at han er Sergent på sit hold, hans favoritvåben og bane, samt kontakte ham via e-mail, blandt andre nyttige ting.
En typisk deltager er medlem af en "klan", som er et broderskab, der centrerer sig om to ting: våbenkontrol og holdstrategi. En klan kan minimum bestå af 4 spillere, og maximum 12, og hvert land der deltager i CS League, har sin egen lokale liga, hvor op til 12 hold er registreret til at møde hinanden i løbet af de par måneder denne første (og bestemt ikke sidste) liga kører ind i det nye årtusind. Hver spiller har sine kontakt oplysninger på CS-League siden, sammen med en komplet liste over sin klans medlemmer og deres skema for kommende kampe. Man kan betragte CS League som en slags arrangør - men også mere end det. Det er et site, hvor spillerne kan kontakte hinanden, diskutere, følge med i stillinger (akkurat som i sport - bare mere krigerisk, men samtidig strategisk ikke desto mindre).

Et af ligaens Maps, som klanerne kan mødes på. Hvert Map gives en gennemsnitlig karakter ud fra afstemninger, hvor spillerne selv kan deltage - derved spilles der kun på de populæreste Maps.
Undervejs i CS League´s første forløb, er der varslet præmiering i form af medaljer, såsom Purple Heart og Medal of Good Conduct, som vil fremdrive en konkurrencepræget og kommunikativ stemning - gode spillere kan herved fremhæves SELVOM de ikke lige er på et af de mest vindende hold.
GameReactor har lavet et regelsæt, som alle deltagere skal følge, for at resultater af kampene findes korrekt, uden forskelsbehandling, snyd og eventuelle urimeligheder. Disse regler er kernen bag ligaen .

Alle våben i Counterstrike er opgjort i en statistik for at kunne sammenligne dem indbyrdes. En ligaspiller har typisk 1-3 favoritvåben til forskellige situationer. De tal-gale kan så sidde og nyde betegnelser for våbnenes affyringshastigheder, distance og præcision.En anden vigtig ting for ligaen er dens simpelhed, skabt igennem den fornemme programmering af Whitedog fra Voodoo.DK, og gøren brug af muligheden for at navigere og samtidig indvirke på websitet og dets indhold. Man skal for eksempel selv sørge for at opdatere sine resultater, og indsende billed dokumentation af sine kampe, så resultaterne kan komme med i det store regnskab, om at finde de bedste i hver liga, samt opstille den daglige Top 30 over de bedste klaner. Herefter kan alle følge kampes resultater indenfor kort tid, med statisktikker over antal vundne runder (kampe varer 2X45 minutter), og spilkommentarer fra hjemmebane holdet. CS-League har også registreret et hav af klan hjemmesider og relaterede links, som man kan surfe videre til, for at få mere ud af sit besøg.

På irc kanalen kan man finde svar på sine spørgsmål "live" med en af ligaens Commisioners, samt snakke med andre deltagere, og eventuelt aftale træningskampe og officielle kampe.Der er daglige nyheder fra CS League’s moderatorer, som for det første består af Team EON, vores egen klan med medlemmer fra GameReactor og på tværs af de hostede sites i GameReactor Netværket. Desuden har en ren hærskare af frivillige deltagere fra ligaen meldt sig som hjælpere, administratorer af de forskellige lokale ligaer og andre behjælpelige opgaver - en stor hjælp, som var en nødvendig, men hvis udbud for os har være overraskende positivt. Man kan de fleste tidspunkter af døgnet finde en League Official på IRC kanalen, hvis man skulle have spørgsmål, og ellers er hver lokal liga forsynet med en Commisioner, der kan varetage at arrangere kampene imellem klanerne, besvare interne spørgsmål og håndhæve reglerne i stridigheder. Dette giver en smidig liga.

Her ses afstemningen om kvaliteten af en ny playermodel, som er kommet til CS MOD'et, S.A.S. soldaten.CS League’s (fremtidige) proportioner er kommet rigtigt frem op ligaens start d.1 december, hvor der efter kun en måneds indkaldelse var samlet over 1000 spillere fra hele verden, med ivrige CS fans i hele verden, fra lande såsom Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Belgien, Holland og Luxembourg, Storbritanien, USA, Brazilien, Canada og sågar også Australien. Faktisk er efterspørgslen så stor, at mange må sidde over, indtil næste gang, om et par måneder, hvor GameReactor åbner endnu en CS League, samt tilsvarende ligaer i både Quake III Arena og Unreal Tournament - som derved vil dække 3D action genrens mest populære spil i tiden.
Hele CS League slutter af med en Champions League for de vindende klaner fra hver lokal liga. Men følg med allerede her fra starten! Hop på www.CS-League.net nu, og husk nu lige den skudsikre vest ! !

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage