60.000 deltagere i nyt multiplayer spil !?

Det er ikke engang løgn - men måske heller ikke helt hvad du tror! 60.000 spillere...på en gang?
Tekst: Kristian West
Publiceret 1999-12-20


Med en helt ny teknologi kaldet iStadium, vil amerikanske Football fans kunne deltage i det helt store spil, næste gang nationalheltene hos Colts og Redskins mødes.

Ved hjælp af adskillige mikrofoner placeret over tilskuerrækkerne, vil tilskuernes hujen og hejen blive optaget, og de to siders volumen sammenlignet, for at afgøre 2 computerspilleres dyst om at få "Kick-Off" i kampen. Computerspillet starter altså kampen, ved hjælp af de op til 60.000 spilleres råben, og udfaldet følges på den enorme storskærm som svæver over stadion. Temmelig smart ikke?

Måske man skulle overveje en lignende teknologi for fjernseere, der så skulle kunne råbe igennem telefonen, for at "slå plat og krone" om startspillerne i deres favorit sportsgrene?...OK, blot en tanke...

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage