Ugens Site: TF2 Bunker

Vores hostede site TF2Bunker bringer dagligt nyheder fra Halflife scenen generelt, og omkring det kommende hold-baserede krigsspil, Team Fortress 2, i særdeleshed. I et lynhurtigt smugkig, fortæller vi dig, hvad du kan forvente at finde nede i bunkeren.
Tekst: Kristian West
Publiceret 2000-01-04

Team Fortress 2: Brotherhood in Arms
Sencer (webmaster) og Ravelin er fyrene bag opdateringerne på det Team Fortress 2 relaterede info/fan site, The TF2 Bunker, hosted her hos GameReactor. Dagligt bringer de nyheder fra Halflife scenen generelt, og omkring det kommende hold-baserede krigsspil i særdeleshed.

Tusinder og atter tusinder af savlende Halflife spillere kan snart ikke vente mere på TF2, efter at udgivelsen blev fremskudt med over ¢ år sidste efterår. Og hvem kan bebrejde dem? Når spillet trods alt vil byde på hele 12 individuelle soldat typer, hver med forskelligt udstyr og våben, styrker/svagheder. Sammen spiller de på hold i strategiske missioner, der er baseret på hvad der mest må minde om landskaber og bygningscenerier fra 2. Verdenskrig? En drengedrøm uden lige!

I det mindste, som en velkommen lindring på såret og den stadig uudholdelige ventetid vi må se i øjnene, bringer The TF2 Bunker dig stadig tættere på spillet og dets features. Selv folkene bag TF2, nemlig ophavsmændene (og kvinderne) hos Valve, som står bag årets bedste spil 1999, får deres retmæssige spotlight på The TF2 Bunker. Tag for eksempel dette "Inside Valve" spotlight, som startede før jul (besøg Valve Software, se ansigterne bag Game of the Year ''99!).

På TF2 Bunker kan man nemt havne ret langt inde i skelettet af det væld af informationer, som Sencer og Ravelin har samlet sammen, og konstant bygger videre på - og ennda ganske overskueligt:

- Daglige nyheder fra Halflife scenen (opdateres mange gange dagligt)
- Preview på spillet, samt links til samtlige andre previews af TF2 på nettet
- Rygter om spillet (og deres eventuelle sandhedsværdi)
- Nyeste billeder, samt skitsemateriale og information om forventet udgivelsesdato
- IRC kanal (#tf2bunker of #tf2.dk på quakenet.eu.org)
- Et svedigt webcam, hvor webmasterne afsløres i profil
- Links til relaterede TF2 og Halflife websites
- Lyd og filmklip fra spillet
- og sidst skal nævnes de dybdegående interviews med for eksempel spildesignerne hos Valve, oversigt over alle spilbare MODifikationer af Halflife på nettet (hvem sagde CounterStrike?), samt den sjove "naturlov", Murphy´s Law

Besøg The TF2 Bunker lige nu og her!! Det kan kun skade 1 ting - din koncentrationsevne, efter at have indset, at du må eje dette spil.

OBS! GameReactor søger altid nye spilsites:
Er du involveret i, eller kender et dansk/engelsk sproget spilsite, der evt. omhandler et enkelt spil, spiltype eller special område, både indefor PC, PlayStation, Nintendo, Dreamcast og/eller GameBoy?
Så kontakt straks vores Community Manager, Henrik Hansen, hvis du vil høre mere om muligheden og de fordele, der er ved at have et website liggende hos GameReactor.

GameReactor Network listen til venstre på siden, er et godt sted at starte, for at se om et lignende spilsite allerede skulle eksistere, før du sender ind.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage