Det første The Witcher udkom for ti år siden på PC, og siden da har serien taget fart. Det var dog først med The Witcher 2: Assassins of Kings, at de mange fans flokkedes til serien. Ikke mindst fordi, at det første spil var PC-eksklusivt, og toeren gav flere adgang til spillet, men også fordi, at efterfølgeren var langt mere ambitiøst end det første.
The Witcher 3: Wild Hunt satte dog et solidt punktum i trilogien, og anses af mange for det bedste rollespil nogensinde, omend spillets kampsystem er blevet fordømt af mange. Hvis du endnu ikke har prøvet spillene er det nu muligt, for CD Projekt Red har på deres egen butik, GOG, valgt at have gode tilbud på serien.
The Witcher: Enhanced Edition Director's Cut er der 85% rabat på, og koster i skrivende stund 9,40 kroner, mens The Witcher 2: Assassins of Kings Enhanced Edition ligeledes har 85% rabat, og koster 18.80 kroner.
Der er dog lidt flere muligheder hvis du ønsker at eje The Witcher 3: Wild Hunt, da der er en komplet udgave samt udvidelser for dem, der i forvejen ejer det fulde spil. Priserne lyder således:
The Witcher 3: Wild Hunt - komplet udgave - 149.30 kroner
The Witcher 3: Wild Hunt - 149.30 kroner
The Witcher 3: sæsonkort: 94 kroner
The Witcher 3: Blood And Wine - 68 kroner
The Witcher 3: Hearts of Stone 37.10 kroner
Vi anmeldte The Witcher 3: Wild Hunt tilbage i 2015, og kvitterede med et solidt 10-tal.