Nyt label fra Sony vil udgive spil til PC og Switch

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2017-10-19

Sony Music Entertainment har oprettet et nyt label, Unties, der skal udgive indie-titler på flere platforme. De fire første titler fra Unties er blevet offentliggjort, og det første, Tiny Metal, udkommer på både PC, PlayStation 4 samt Switch.

Deemo Reborn, der er en PlayStation VR-titel, er i skrivende stund eksklusivt til PlayStation 4, mens spillene Last Standard og Merkava Avalanche udkommer til PC, og måske andre platforme senere. Idéen med Unties er, at indie-udviklere nemmere kan få udgivet deres spil på flere platforme.

Ser man på tidligere historier omkring cross-play, er det tydeligt at se, at Sony ønsker at fryse Microsoft fuldstændigt ude. Microsoft har førhen kontaktet Sony vedrørende cross-play, men har fået en afvisning. Dette har resulteret i, at Microsoft i stedet har fået Nintendo med på vognen, og sammen med PC'en har deres eget cross-play netværk i de fleste situationer.

Dette er formentligt et modsvar på, at Sony som sådan er imod andre platforme, men specifikt har noget imod Microsoft's Xbox One som platform.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage