LucasArts indtager RTS-genren (real time strategi)med Force Commander, som efter alt at dømme, vil blive et kæmpe hit, om bare gameplayet holder tilnærmelsesvis så godt som grafikken og filmklippene viser det. LucasArts er kendt for at være uhyre kvalitetsbevidste med deres spil, og Force Commander vil ingen undtagelse være: Hvad siger du til at være kommandør for selve krigsflåden af enheder, enten på Rebellernes side, eller som Imperiets håndlanger? Du vil have fuld adgang til at syre både fodfolk, walkers (AT-AT & At-ST), kanontårne, Tie-Fighters, B-Wing fly og så videre!
Og som en lidt mere logisk måde at tilegne sig nyt materiel på, vil man kunne kalde på sit "mothership", som så vil kunne plante forstærkninger i felten - derved undgår LucasArts helt den normale "grave-miner-bygge-base" problematik, som præger langt de fleste af nutidens RTS spil.
Efter billederne og filmklippet at dømme, vil Force Commander gøre brug af et eventuelt 3D kort, til at give dig en endnu mere filmisk oplevelse af handlingen. Men eftersom mængden af oplysninger om spillet allerede er så massiv, vil jeg råde dig til at besøge LucasArts' Force Commander website, for at uddybe de forskellige ting, som spillet vil indeholde.
Men inden du smutter derhen, kan du jo sætte filmklippet til at downloade fra vores Download sektion i mellemtiden. Hent den flotte lille film her (2.5 M .