Nedenstående "pressemeddelelse" blev idag modtaget af GameReactor:
Stor Quake 3 og Counter-Strike turnering til klan AWOID's 2. årlige store LANparty.
Så løber klan AWOID's 2. årlige større offentlige LANparty af stablen fra 3. - 5. marts 2000. LANpartyet er en opfølgning på sidste års success "Capture The Frag" hvis program kan ses her og billeder fra selve partyet her.
I år hedder LANpartyet "AWOID The Millenium" og du kan læse alle detaljerne her. Vores tema i år er 2 af de mest populære online 3D Shooters:
Quake 3 Arena og
Half-Life Counter-Strike.
Der bliver afholdt turneringer i både Q3A 1on1, Q3A Deathmatch for hold og Q3A CTF, samt en stor Counter-Strike turnering der varer 2 dage. Alle hold-turneringerne har regler der ligger tæt op af anerkendte ligaer for netop de spil, CS-League for Counter-Strike, Danish Quake League for Quake 3 Deathmatch for hold og Danish CTF League for Capture The Flag hold. Så dette vil være den perfekte træning for jer der enten allerede deltager i de ligaer, eller planlægger at gøre det. Har du ingen planer om det, er det din garanti for at reglerne er med til at sikre en fair og fremfor alt sjov konkurrence hvor alle kan være med.
AWOID The Millenium lokalerne kan rumme 84 spillere fordelt på de hold der måtte tilmelde sig, eller de hold vi sammensætter af dem der ikke selv kan stille et helt hold. Prisen er 100 kr. og inkluderer en reserveret plads i hele weekenden, samt fri adgang til tag-selv kaffe og te. De nærmere detaljer omkring tilmelding kan læses på AWOID's ATM side. Absolut sidste frist for tilmelding er fredag d. 25. februar 2000, men jo før jo bedre. Både så du er sikret en plads, men også så vi har en chance for at dimensionere hardware setup'et korrekt.
Et arrangement af denne størrelse kan ikke løbe af stabelen uden hjælp fra vores suveræne sponsorer. Vi har denne gang fået uvuderlig assistance fra:
GameReactor.eon.dk til omtale og præmier.
NetDesign A/S til netværk og backbone med deres Extreme Networks 10/100/1000 switche.
WM-Data til IBM Turnerings- og Filservere.
EET Nordic med deres IBM MicroStorage disk/raid system.
Vi knokler benhårdt i øjeblikket på at gøre dette arrangement til en endnu større succes end sidste års LAN, og håber at se så mange af jer som muligt. Ånden i arrangementet skal ligesom sidste være at ALLE kan og skal hygge sig og have en kanon weekend. Vel mødt!
Med venlig hilsen
Johnny Rask
aka. [AWOID]Obi
Clan Website: www.awoid.dk
Held og lykke siger vi fra GameReactor, og glæder os til at dække eventen, den første weekend i marts !