Dungeon Siege er ikke første spil ud af Chris Taylors hænder og hovede: Hna startede hos det nu lukkede Cavedog, hvor han stod for produktionen at Total Annihilation Kingdoms.
Men hvad bliver så det nye og virkelig tiltrækkende ved Dungeon Siege? For genren er jo allerede beboet - tag spil som Dungeon Keeper IÅII, og Diablo til dels. Hvad kan man gøre bedre, og hvad kan man tilføje?
Jo for det første er spillet det første af sin slags, som lader dig designe dine helt egne baner, monstre, ja selv verdener at spille i.
Dungeon Siege vil være et spil i sig selv, men udover det, vil man kunne skabe sig ethvert tænkeligt univers at spille rollespil i. Dungeon Siege har locations både ude og inde (nede), og på billederne her, fra det nyligt åbnede officielle site, vil man fornemme noget af den kraft, som spillet bringer med sig.
Microsoft har virkelig lagt sig stort ud i Fantasy genren: spillet Asherons Call, som endelig kan forventes herhjemme i maj måned, er et godt eksempel på et virkelig godt gennemarbejdet spil, som har uendelig appel, i kraft af sin store online multiplayer verden, hvor tusinder kan spille samtidig. Det samme vil gælde Dungeon Siege, dog ikke med nær så mange spillere i samme spil af gangen. Man kan i Dungeon Siege være 10 spillere sammen, og idéen er at få gang i de gruppebaserede, og intense eventyr igen.
Spillet lover, som det kan ses ovenover, superflot 3D grafik, skabt af Gas Powered Games' egen Siege engine, der skaber fuldt ud 3D-renderet grafik, altså ikke flere flade sprites til at represæntere objekter. Desuden benyttes såkaldt Dynamic Lighting, der kaster lys og skygge på omgivelserne på en meget realistisk og levende måde. Herved skabes noget af den stemning, som kun er mulig ved uhyggens og det dystres vej.
Men alt dette, og mere til, kan du få tættere på kroppen, hvis du besøger Microsoft Games' officielle Dungeon Siege website.