Før marts i år var det stort set Sony og PlayStation der tog sejren hver måned på det amerikanske marked, men siden udgivelsen af Switch har Nintendo formået at sidde på tronen i flere af månedernes salgstal. Nu har de sejret endnu en gang.
NPD-gruppen har nemlig sluppet salgstallene for det amerikanske marked i september måned, og her fremgår det at Nintendo Switch var den bedst sælgende konsol i september. Ikke bare det, ifølge NPD har det kombinerede salg af Switch, 3DS og SNES Mini gjort, at Nintendo står for to tredjedele af det samlede hardwaresalg.
Dette er anden måned i streg for Switch på det amerikanske marked, og mon ikke, med Super Mario Odyssey-udgivelsen i næste uge, at de kan lave et hattrick?