Småknas med Playstation2

Her efter releasen af Playstation2, er der dukket lidt småfejl op vedrørende Memory cards og DVD afspilning. Det er heldigvis ikke noget alvorligt.
Tekst: Jacob H. Nielsen
Publiceret 2000-03-08


Her efter releasen af Playstation2, er der dukket lidt småfejl op vedrørende Memory cards og DVD afspilning. Det er heldigvis ikke noget alvorligt.
Har du fulgt med i PS2 nyhederne her på det sidste ved du sikkert allerede at der var fejl i de Memory cards Sony sendte ud til forhandlerne og sandsynligvis også i dem til maskinen. Nu viser det sig at der er fejl andre steder også. Loader man andet end savegames ind på kortene risikerer man også at dette bliver korrupteret. De DVD drivers, man skal bruge for at afspille DVD, skal nemlig loades ind på et Memory card, før man kan se DVD og pga. Memory card fejlen, kan man risikere ikke at kunne se DVD. Heldigvis kan man loade driverne ned igen fra den medfølgende CD. Sony har nu valgt at kalde alle de ødelagte Memory cards tilbage for at erstatte dem med nye.
Der har også været klager over andre fejl som spring i DVD-afspilning, besvær med at læse multilayered DVD-skiver, problemer med at afspille Japan Region 2 DVD-skiver samt et problem med hvor PS2'en fryser, ved brug i længere tid. Det er dog yderst få, der har haft problemer, så man regner med at det skyldes den normale fejlmargin, der er på produktion af elektronisk udstyr og ikke en direkte fejl i produktionen af PS2'en.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage