Nintendos Dolphin udsat

Så blev det endelig officielt. Nintendos nye konsol og GameBoy Advance er udsat til år 2001.
Tekst: Jacob H. Nielsen
Publiceret 2000-03-10


Så blev det endelig officielt. Nintendos nye konsol Dolphin og GameBoy Advance er udsat til år 2001 i USA.
Nintendo stod ellers indtil for nylig fast på at Dolphin og GameBoy Advance ville komme i år, uanset om der ville være mange spil klar til releasen eller ej, men idag måtte de krybe til korset og indrømme at en release i år, ikke bliver aktuel.
Det er måske også det smarteste for Nintendo, for så mange år har N64 heller ikke på bagen endnu. N64 er stadig en af de mest populære konsoller, der er og der er stadig god mulighed for at spinde guld på den for Nintendo. GameBoy Advance bliver udsat af samme grund, da GameBoy Color også er relativt ny og har lang tid endnu på markedet.
Sammen med den nye tidsplan afslørede Nintendo også at de arbejder allerede på GameBoy Advance's efterfølger side om side med arbejdet på GameBoy Advance.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage