Xbox One X er lige om hjørnet, og tilbyder Xbox One-ejerne bedre grafik i form af blandt andet 4K-opløsning og bedre teksturer, og nu er det muligt at hente opdateringen til Gears of War 4 samt en række andre spil, så du er klar når du sætter maskinen til ved udgivelsen. Dette kræver dog, at du har en ekstern harddisk på din Xbox One, hvor du derefter sætter den til din nye Xbox One X.
For at hente opdateringen skal du gå ind under systemindstillinger, og derefter vælge backup, hvorefter du kan vælge at hente 4K-opdateringerne til dine spil.
Udover 4K-opdateringen er der også en række andre overraskelser i vente for Gears of War 4: To nye baner er landet, Fuel Depot samt The Lift, og spillet afholder i øjeblikket også en Halloween-begivenhed, hvor der vil være muligt at skaffe nye skins, kostumer og andet eksklusivt tilbehør.