Du kan gennemføre The Evil Within 2 i førsteperson

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2017-10-23

Der er nogle enkelte scener i The Evil Within 2 hvor spillet ses i førsteperson, men det er nu muligt at gennemføre hele spillet ved at se hele oplevelsen gennem Sebastians øjne.

Det er dog kun muligt at spille The Evil Within 2 som et skydespil på PC, og for at aktivere dette skal spilleren først aktivere konsolkommandoen i Steam. Dette gøres ved at højreklikke på spillet i dit Steam-bibliotek, for derefter at klikke egenskaber. Her skal du klikke på "angiv startparametre", for derefter at tilføje linjen +com_allowconsole 1.

Når dette er gjort, kan du trykke på knappen "insert" på dit tastatur, hvorefter du i konsollen skal skrive pl_FPS 1, hvorefter hele spillet kan opleves i førsteperson. Er du ikke helt overbevist kan du se hvordan spillet udspiller sig som førsteperson her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage