Rygte: Disse Xbox-spil bliver de første Xbox One-kompatible titler

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2017-10-23

De første originale Xbox-titler er allerede begyndt at dukke op, men præcis hvilke titler bliver en del af første bølge?

Rygterne spreder sig, og en bruger med kaldenavnet WalkingCat har offentliggjort hvilke Xbox-spil der vil være tilgængelige.

WalkingCat er ikke en officiel kilde, og skal derfor tages med et gran salt, men det er værd at nævne, at brugeren førhen har haft ret når der er blevet lækket informationer. I et tweet skriver vedkommende, at følgende Xbox-titler vil blive tilgængelige i løbet af i år på Xbox One:

BloodRayne 2
Crimson Skies
Dead To Rights
Fusion Frenzy
Ghosts and Ghoulies
Ninja Gaiden Black
Prince of Persia: The Sands of Time
Psychonauts
Red Faction 2
Sid Meier's Pirates!
Star Wars: Knights of the Old Republic
The King of Fighters Neowave

Det bliver spændende når vi hører en officiel udmelding fra Microsoft om listen passer, eller om vi kan forvente andre titler.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage