Steam startede med at introducere deres Early Access-program, og derfra har flere fulgt trop, og kan nu tilbyde udviklere muligheden for at udgive deres titler tidligere, for så at benytte feedback til at forbedre udviklingscyklussen. Den vogn er Sony dog ikke hoppet med på, og det er der nogle udviklere der er alvorligt skuffede over.
Blandt disse udviklere finder vi danske Ghost Ship Games, der lige nu arbejder på Deep Rock Galactic til Xbox One og PC. For nylig spurgte GamingBolt stifter og CEO Søren Lundgaard om Early Access-programmer, og her svarede han, at manglen på sådan et system er grunden til at de ikke kan udvikle til PlayStation 4.
"The lack of a program like Game Preview made it quite difficult for us to find a viable way to do this before full release,"
Tror du manglen på et Early Access-program skader Sony?