I øjeblikket er det kun japanske PS2-indehavere, der kan nyde frugterne af Linux på deres konsol. Men snart får resten af verden også muligheden...
I maj udkom et Linux-kit til PlayStation 2 i Japan, indeholdende et keyboard, en mus og styresystemet Linux til PS2. Pakken var en stor succes, faktisk blev heel lageret på små 2000 eksemplarer revet væk på otte minutter!
Interessen er der stadig, og Sony har efter en undersøgelse blandt europæere og amerikanere fundet ud af, at Linux-pakken også skal udgives i disse regioner. Shin'ichi Okamoto, Sony Computer Entertainment's senior VP og CTO, har som følge heraf udtalt, at Linux til PS2 bliver en realitet indenfor kort tid udenfor Japans grænser. Let's go, penguins!