Xbox - et gigantisk sats?

Med en uge til lanceringen af Xbox i Nordamerika er snakken om konsollen hedere end nogensinde. Men ved Microsoft egentlig hvad de er gået i gang med?
Tekst: Nicklas Mether
Publiceret 2001-11-08

Med en uge til lanceringen af Xbox i Nordamerika er snakken om konsollen hedere end nogensinde. Men ved Microsoft egentlig hvad de er gået i gang med? Et økonomisk sort hul er ihvertfald en risiko, de må tage med i løbet.

Overskud i 2004
Ifølge analytikere på Wall Street, vil Microsoft ikke "Break Even" (plus/minus nul i bogføringen) med Xbox før i år 2004. Tabet forventes indtil da at kunne nå op til 1 milliard dollars inden det vender for Microsoft!

En tidligere analyse foretaget af avisen Red Herring påstår, at Microsoft skal sælge 9 spil for hver solgt Xbox for at få overskud, og endda at fem af disse spil skal være udviklet inhouse.

Oppe mod Nintendo og Sony
At det koster dyrt at lancere en konsol, er ingen hemmelighed, specielt i Microsofts tilfælde, da de - modsat Nintendo og Sony - er helt nye spillere på markedet. At promovere PlayStation 2 og GameCubes er trods alt en umiddelbart lettere opgave, i og med folk kender mærkerne gennem en årrække - men Microsoft har trods alt tilsidesat en mere end rimelig sum til at lancere deres nye konsol.

Men om det hele lykkes, vil tiden vise. Ingen tvivl om at maskinen kan præstere hvad man kunne forvente af en moderne konsol. Men om det i sig selv er nok, kan man kun spå om, se selv hvordan det gik med Dreamcast, der på mange måder var en overlegen konsol i sin tid, men nu er helt borte.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage