Masser af polygoner i Colin McRae 3

De fleste rallyfans venter utålmodigt på Colin McRae Rally 3, og bedre bliver det ikke med fraværet af information. Men noget nyt har vi da!
Tekst: Nicklas Mether
Publiceret 2001-11-09

De fleste rallyfans venter utålmodigt på Colin McRae Rally 3, og bedre bliver det ikke med fraværet af information. Men noget nyt har vi da!

Tidligere på året afslørede Codemasters, som ventet, at der også kommer et tredje spil i Colin McRae Rally-serien. Spillet udkommer efter planen i 3. kvartal 2002, dog uden en bekræftelse på hvilke platforme spillet rent faktisk kommer til. Men alle næste-generasjonskonsoller (PS2, Xbox og GC) er aktuelle bud, i tillæg til PC.

I Colin McRae vil den største mærkbare forskel være polygonantallet på bilerne i spillet, ikke mindst på Ford Focus, som er Colins foretrukne dyt til daglig.

Polymax
Forskellen mellem dengang og nu er at små 800 polygoner erstattes med hele 13.000 (!!!). Dette medfører en detaljerigdom af dimensioner, der tager et nyt kraftspring mod virkelighedstro afbilding. Herudover bliver skadessystemet på bilerne opgraderet, og figurerne i bilerne vil blive kastet rundt i kabinen i singene og ved hård opbremsning og eventuelle (uundgåelige?) styrt! Kørerens arm vil desuden række frem og skifte gear - alt i alt lyder det til at Codemasters har kælet ekstra meget for detaljerne!

Samarbejdet med Ford Racing er en vigtig del af skabelsesprocessen, for at tilnærme sig virkelighedens bilmodeller, og resultatet herunder er fantastisk. Du tror måske, der er tale om fotos, men det er bilerne, fra Colin McRae Rally 3! (WOW!)...

Vi venter ivrigt på at kunne vise de første egentlige screenshots fra spillet - indtil da, nyd synet af din nye bil:

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage