Bohemia Interactive gav os den glimrende krigssimulator "Operation Flashpoint". Nu har de gang i et nyt og ikke tidligere annonceret projekt med en tilhørende hjemmeside!
Rygterne fortæller at navnet på projektet bliver "Independence Lost". Ingen ved imidlertid om det er en ny Operation Flashpoint expansion pack, eller om det er et helt nyt stand-alone spil, som anvender den samme grafikmotor som "Operation Flashpoint".
Alligevel har Bohemia åbnet en lidt mystisk hjemmeside med et par screenshots fra spillet, men der er ikke ret meget konkret info.
Surf ind på IndependenceLost.com, og se mere på egen hånd.
Vi venter spændt på mere info!