Det er kun et par dage siden, vi fortalte om Nintendo, Sega og Namco’s planer om at udvikle spil sammen på deres fælles arkade board kaldet Triforce. Nu har vi de første billeder og informationer direkte fra showet.
Trifoce er firmaets næste-generations 3D arcade board, som bruger Nintendo’s GameCube arkitektur som grundstenen i systemet. Udfra dette kan man let og smertefrit lave spil og meningen er så at Nintendo, Sega og Namco vil udvikle spil til disse boards, der derefter kan sendes ud på GameCube - altså en mulighed for hurtig at få indholdet ud på en konsol og derved satse på to markeder uden, at skulle bruge alt for mange kræfter på en konvertering.
Nintendo, Sega og Namco havde tre ting som de sammen ville prøve at skabe:
1. At gøre markedet for arcade spil større
2. At skabe en mulighed for, at lave billige med konkurrence dygtige arcade spil
3. At skabe et helt nye system og gøre det sjovt at spille både hjemme og ude.
På AOU kunne man se den første proto-type af denne maskine og vi har lagt billederne op så I kan se dem: