Sony afslører syv nye spil i aften ved Paris Games Week

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-10-30

Selvom E3 naturligvis er overstået, og ligeså er Gamescom, så er Sony slet, slet ikke færdige med at afsløre nye eksklusive titler til PlayStation 4 og PlayStation VR. I aften sparkes Paris Games Week-messen i gang, og her har Sony en stor tilstedeværelse, og de afholder også en stor pressekonference.

Den pressekonference begynder kl. 17, og ifølge PlayStation Blog vil Sony afsløre hele syv nye spil. Der er sågar et pre-show fra kl. 16.

Vi håber desuden på at høre lidt mere om Sonys igangværende projekter, såsom God of War, Days Gone, Spider-Man og Detroit: Become Human.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage