Der er mange, som rent ud sagt har været drønirriterede over, at GR har kørt så langsomt som en gammel dame i rullestol. Vi beklager og lover bod og bedring fra mandag. Vi skifter nemlig til nye ultrahurtige servere her i løbet af søndag.
Vi håber her på GRs redaktion, at alle brugere igen bliver glade, når Gamereactor atter kommer til at løbe hurtigst i hele Skandinavien. Forvent mere af det fede; flere nyheder, flere konkurrencer og masser af nye spændende tiltag.
Husk også at det nye Gamez.dk kommer på gaden midt i næste uge. Spækket med reportager og anmeldelser lang tid før nogen af vores konkurrenter overhovedet modtager spilbart materiale.
Endelig vil der gå en lille smule mere tid før download sektionen kommer op og køre igen - men det gør den - så tag det blot helt roligt. GR er i trygge hænder.