Fysisk udgave af Call of Duty: WWII virker først på udgivelsesdagen

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2017-10-31

Nogle gange kan man være så heldig at man får et spil for tidligt med posten fra det sted man har forudbestilt spillet, så man får et par ekstra dage før alle andre.

Dog gør det ikke den helt store forskel hvis spillet er Call of Duty: WWII, for spillet kan ganske enkelt ikke startes før den opdatering der udkommer på udgivelsesdagen er blevet hentet. En bruger fra Tyskland har fået spillet en del før tid, men mødes med beskeden at en opdatering er påkrævet for at kunne starte spillet op.

Call of Duty: WWII udkommer den 3 november på PC, PlayStation 4 og Xbox One.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage