Det lader til at Electronic Arts alligevel går online i Europa, med deres dunder succes The Sims. Selvom er talsmand fra firmaet tidligere udtalte, at der i øjeblikket ikke var nogle planer for Europa, så er der det i hvert fald nu. GameReactor har snakket med den danske afdeling.
Den danske afdeling af Electronic Arts kan nemlig bekræfte, at der naturligvis er planer for Europa, når det gælder The Sims online, og at man forventer at kunne sætte disse planer i værk i løbet af foråret 2003. Dermed er fans endnu engang sikret, at deres yndlingsspil kan dyrkes sammen med millioner af ligesindede.