Liquid Entertainment har netop annonceret, at de er i gang med en udvidelse til deres spil Battle Realms. Originalen som blev lanceret sidste år, var en succes, og nu er teamet bag i gang med historien der går forud for denne. Vi har detaljerne indenfor.
Den såkaldte prequel vil indeholde historien omkring The Wolf Clan, og dermed afdække dele af den historie, som man kun få i småbidder i Battle Realms. Selve spillet er et RTS spil med baggrund i japansk mytologi og kultur, og udvidelsen kommer som sagt til at handle om The Wolf Clan og deres kamp ud af fangeskabet fra Lotus klanen.
Battle Realms: Winter of the Wolf kommer i en sampak med originalen til en fornuftig pris, mens udvidelsen naturligvis også kan købes alene. Spillet forventes på markedet i efteråret/vinteren år 2002.