Under E3 gav Nintendo os et ekstensivt kig på fremtiden for Switch-platformen, og den ser sandelig lovende ud, og både Mario, Zelda, Yoshi, Kirby og sågar Samus enten har eller får deres helt eget spil på den succesfulde platform. Men, der mangler stadig en række af firmaets mest ikoniske karakterer, og blandt dem finder vi Donkey Kong.
Noget tyder på at Nintendo faktisk arbejder på et nyt Donkey Kong-spil, fordi for nylig deltog chefen Reggie Fils-Aime i et interview med Time, og sagde følgende om at introducere nye spændende spil på platformen:
"Whether it's with a Metroid experience or a Donkey Kong experience, we're constantly looking to push the envelope on the IP versus doing sequential small iterations with a particular franchise."
Vi ved at Metroid kommer til Switch næste år, så vil det samme ske med Donkey Kong?