Lige siden dagene med Final Fantasy VI, Secret of Mana og Chrono Trigger, har Square og Nintendo været et perfekt par. Men da Square tidligt i PSOne’s udvilking valgte Nintendo fra og i stedet valgte Sony, var mange fans skuffede. Men måske er der lys forude.
I hvert fald hvis man skal tro Nihon Kezai Shimbun eller NIKKEI som magasinet også hedder. Det har over 3 millioner læsere, og er uden tvivl Japans mest læste blad om det japanske marked. Ifølge dem har Square indgået en aftale med Nintendo, om at udgive Final Fantasy Unlimited, en Squre anime serie, som i øjeblikket går på japansk TV.
Det hele styres af Akitoshi Kawazu og er støtte af Nintendo med den netop opsatte Q Fond. Akitoshi Kawazu har tidligere lavet spil som Legend of Mana og SaGa serien og har siden september / oktober sidste år arbejdet på projektet, som derfor er et stykke inde i udviklingen. Spillet forventes at bruge Game Boy Advance / GameCube fordelen, men på hvilken måde nævnes der ikke noget om.
Perrin Kaplan sagde følgende til IGN:
"This is very exciting news for us and surely for gameplayers around the world. Square's talent is well-respected. Between the combination of their good work, and Nintendo's exclusive connectivity ability between GCN and GBA, the result will be great."
Lidt om Final Fantasy Unlimited:
Anime er den mest populære japanske form for underholdning, og det er måske derfor at Square som bl.a. står bag Final Fantasy spillene og den overdådige computerskabte biograf film The Spirits Within har annonceret at Final Fantasy Unlimited er på vej til GameCube.
Serien startede d. 2 oktober sidste år i Japan - og den vil ligesom Final Fantasy: The Spirits Within foregå på jorden, i stedet for nogle af de verdener vi allerede har stiftet bekendtskab med i spillene. Historien handler om en portal som åbnes ud for Japans kyst og som er vejen til et andet, og meget magisk land. Hovedpersonerne vil være Wind og Lisa som jagter "The Cloud" - en ting der har smadret deres hjemby.