Ny Assassin's Creed Origins-opdatering forbedrer ydeevnen for Nvidia-grafikkort

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2017-11-05

I starten af ugen kunne vi meddele at ejere af AMD-grafikkort kunne opleve problemer med at afspille Assassin's Creed Origins på et acceptabelt niveau i forhold til kortets ydeevne, og selvom den nye opdatering 1.03 har fokus på at optimere grafikken, så er det altså Nvidia-ejere der løber med fordelene, mens AMD-ejere efterlades i stikken atter engang.

PCGamer har testet den nye opdatering gennem benchmarks, og mens Nvidia-ejere kan se en forbedring af ydeevnen med 10 til 15 procent, så får AMD-ejere ingen forbedringer. I stedet er optimeringen blevet en smule forringet hvis du har et AMD-kort i dit kabinet.

For eksempel kørte et AMD Vega 64 spillet i 1080p-opløsning og alle grafiske detaljer på ultra med 55,9 billeder i sekundet, og efter opdateringen kørte spillet med 55,3 billeder i sekundet, og selvom det ikke er drastiske forringelser er det stadig et skridt i den forkerte retning for dem med et AMD-grafikkort.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage