Quantum Break fylder 178GB på Xbox One X

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-11-06

Xbox One X er udstyret med en ret stor harddisk på 1TB, men som vi også påpeger i vores store anmeldelse, så gør konsollens 4K-fokus at spillenes filstørrelse også vokser betragteligt. Dette kan blandt andet ses i Forza Motorsport 7, der kommer til at fylde over 100GB.

Men, det bliver meget værre, for flere brugere på Reddit har bemærket, at Xbox One X-opdateringen til Quantum Break er på hele 94GB, der gør at hele spillet fylder 178GB samlet.

Hvad synes du om disse filstørrelser? Bliver det problematisk for Xbox One X?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage