Halo Wars 2 understøtter nu crossplay mellem PC og Xbox One

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2017-11-07

Det er nu muligt for PC-spillere samt Xbox One-spillere at tage kampen op mod hinanden i Halo Wars 2, for crossplay mellem de to platforme blev tilføjet i denne uge.

På grund af balance samt fairplay er dette kun muligt i unranked, og det vil selvfølgeligt også være muligt at spille den kooperative del sammen på tværs af platforme. I samme opdatering er der desuden også tilføjet en 3v3-spiltype, hvor to hold med tre spillere på hver side skal kæmpe om total dominans.

Sidst, men absolut ikke mindst, så vil Halo Wars 2 også have en Xbox One X-opdatering klar på udgivelsen af den nye konsol.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage